SEKS VEJE TIL ØGET SANDWICHSALG Mange forbinder en sandwich med frokost, og det kan derfor være en udfordring at få flere kunder i butikken før/efter kl. 12. Men faktisk er der gode muligheder for at vækste salget og dermed øge din omsætning. #1 Gør det nemt Frokostpausen er ofte kort, og kunderne skal have deres mad i en fart. Menuer gør det nemt og hurtigt for dine kunder at vælge – og er de allerede pakket, er de hurtige at tage med. Både til sig selv eller måske til hele kontoret. Gør det evt. ekstra nemt ved at give kunderne mulighed for på forhånd at bestille via click & collect. #2 Tiltræk morgenfolket Tilbyd nem, sund og proteinrig morgenmad on-the-go og side orders som fx frisklavede juicer, smoothies og frugt. Nogle kunder vil måske allerede fra morgenstunden købe en sandwich med til frokostpausen og små sunde eftermiddagssnacks til senere. Måske kan du også friste dem til at komme igen senere og købe en sandwich med hjem til aftensmad. #3 Gi’ rabatter Alle elsker en god rabat! Så beløn dine trofaste kunder og skab endnu mere loyalitet med rabatter – fx via et stempelkort, hvor kunden får den 10. sandwich gratis. Du kan også vælge at sætte fokus på dit sandwichsalg i de mindre travle perioder fx ved at give rabat på morgen- eller aftensandwich. Overvej også at give studierabat, rabat til udvalgte virksomheder, der ikke har kantineordning, alle der spiller fodbold i den lokale klub – eller andre større grupper, du gerne vil tiltrække. SANDWICH guide 3
Download PDF fil
Byg din egen flipbook