DAVID PERSSON INSPIRERENDE LÆRINGSMILJØER Tusindvis af børn i Norden er på vej i skole. Og før de når frem, skal skolen gerne være klar til at modtage dem. Det forventes, at der i de næste 25 år vil blive brug for tusindvis af nye børnehaver og skoler i Norden. Det er noget af en udfordring. En enorm investering. Og en gigantisk mulighed. Det giver os en unik chance for at udforme nye læringsmiljøer ud fra vores tids behov, pædagogik og menneskesyn. Udviklingen er tydelig i den vestlige verden. De traditionelle klasseværelser – 60 m² med borde på rad og række – erstattes af arealer med varierede læringssituationer. Det kan vi takke gennemtænkt og fleksibel indretning for. Muligheden for at variere øger også graden af inklusion for elever med særlige behov. Også børnehaven har brug for læringsmiljøer, der vækker nysgerrighed og forundring hos børn. Med rum i rummet, forskellige zoner og smarte løsninger kan indretningen nemt varieres efter forskellige behov og aktiviteter. FÅ HJÆLP FRA VORES EKSPERTER Lekolar er Nordens største leverandør af møbler og indretning til skoler og børnehaver, men jeg ser os lige så meget som en vidensvirksomhed. Vores indretningsarkitekter, produktudviklere og uddannelseseksperter står altid med den ene fod i skolens verden, og vi både følger og støtter den aktuelle forskning. Vores eksperter inden for læringsmiljøer bliver ofte en del af projekterne på et tidligt stadie for at bidrage med viden og erfaring. Du finder flere af sådanne projekter i dette katalog. Bæredygtighed er en selvfølge i alle vores aktiviteter, og flere af vores produkter er endda svanemærkede. Tag f.eks. vores elevstol Karoline. Den er produceret i 100 % genanvendt returplast med moduler, der kan udskiftes. Stolen vender op og ned på begrebet “slitage” og er et konkret eksempel på den mere cirkulære forretningsmodel, vi tilstræber. David Persson Administrerende direktør, Lekolar
Download PDF fil
Byg din egen flipbook