DE SYV LÆRINGSSITUATIONER De syv læringssituationer er et koncept eller en model, som skaber forudsætningerne for, at alle elever kan optimere deres indlæring og vidensindsamling. Vi har hver vores måde at tilegne os viden på, og en rig variation af læringssituationer er en fordel for de fleste. Målet med konceptet er at bidrage med større variation og nye læringsmiljøer for at imødekomme de fælles og individuelle behov blandt studerende. FORTÆLLINGER I CENTRUM – præsenter, del, lyt og forstå Denne læringssituation er kendetegnet ved, at der er en, der taler, og flere, som skal kunne høre, hvad der bliver sagt, og se, hvad der bliver vist. UDFORSKNING – gør, skab, opdag og dokumenter Det er ikke kun i teorien, man henter viden. Eleverne bør også få plads til at teste og opleve det, de lærer. SAMSPIL – diskuter, brainstorm, samarbejd og teoretiser Lærere og elever skal på en god måde mødes, reflektere, arbejde sammen og diskutere i forskellige typer grupper. VIDENSRUMMET– søg, saml og find sammenhænge Fokus på den enkelte elev og den hurtige udvikling af digitale medier har ført til, at elever mere end nogensinde før forventes at søge information og viden på egen hånd. STILLE REFLEKSION – reflekter, evaluer og analyser Gennem stille refleksion kan oplevelser og hændelser blive til ny erfaring og viden. Der er behov for et sted til eftertanke og tid til at bearbejde det, man har erfaret og lært. BEVÆGELSE – vær aktiv, hold en hjernepause og fokuser Elever, som er fysisk aktive mellem lektionerne eller har hjernepauser i undervisningen, kan bedre koncentrere sig. WHO anbefaler 3 timers fysisk aktivitet om dagen. REKREATION – hvil dig, hold en pause, omgås og lad op For at bevare energien, nysgerrigheden og lysten til at lære er der behov for et rum, hvor man kan lade batterierne op. Måltider, musik, frisk luft og socialt samvær kan hjælpe med dette. Trykt på papir, der opfylder kravene til det nordiske Svanemærke.
Download PDF fil
Byg din egen flipbook