MAKERSPACE, STEAM, TEKNOLOGIFORSTÅELSE Velkommen Velkommen til en (ikke længere) ny verden. Velkommen til vores magasin, hvor vi ønsker at inspirere undervisere, pædagoger og andre med interesse for at styrke børn og unges forudsætninger for at kunne agere i et samfund, hvor digitale teknologier i stigende omfang er drivkraft for for- andring og udvikling. Begreber som makerspace, STEM/STEAM og teknologifor- ståelse m.m. fylder i uddannelsesdebatten, hvad enten vi taler om den pædagogiske praksis i dagtilbud eller under- visningen i grundskole eller på ungdomsuddannelser. Hos Lekolar har vi beskæftiget os med disse områder igennem en årrække, og selvom begreberne har forskellige betydninger, ser vi en række grundlæggende fællestræk, som alle handler om at vække lysten til, og nysgerrighed for, at skabe læring med afsæt i teknologi. STEAM er den samlede internationale betegnelse for en- keltdisciplinerne: Science, Technology, Engineering, Art og Maths, men STEAM er også betegnelsen for den tværfaglige tilgang til læring, der er med til at øge børnenes og elevernes interesse i fagområderne og medvirker til at forbedre deres kompetencer for at kunne løse tværfaglige problemstillinger. Hvad enten man kalder det STEM eller STEAM, er den under- liggende idé den samme, nemlig at give eleverne mulighed for at undersøge, udforske, problemløse og arbejde med virkelighedsnære problemstillinger. Teknologiforståelse er det danske bud på en ny faglighed, som forener humanistiske, kreative og datalogiske fagfelter med henblik på at danne og uddanne elever til at kunne undersøge og forstå menneskers brug af digital teknologi. Teknologiforståelse har eksisteret som forsøgsfag i folke- skolen igennem en treårig periode, og har du lyst, kan du læse mere på Undervisningsministeriets digitale lærings- portal emu.dk Makerspace har sit udspring i The Maker Movement, en glo- bal subkultur som har spredt sig fra USA til resten af verden. Her forenes moderne teknologi og traditionelt håndværk i et værkstedslignende miljø til eksperimentering, kreativitet og skabelse. Hos Lekolar kan et makerspace i skolen have mange for- skellige udtryk. Det kan være et multifunktionelt faglokale med digitale og analoge værktøjer, som gør det muligt at arbejde med entreprenørskab, design, formgivning og projektarbejde i mange forskellige fag, lige fra historie til dansk, natur og teknologi, matematik, håndværk og design og ikke mindst teknologiforståelse. I andre tilfælde kan et makerspace være et hjørne af et pædagogisk læringscenter, eller en mobil værkstedsvogn med materialer, som blandt andet støtter elevernes læring inden for områder som STEAM, teknologiforståelse, design og problemløsning. Med andre ord er der ikke en færdig opskrift på, hvad et makerspace er eller skal være. Et makerspace bør først og fremmest vokse frem af et engagement, men indimellem kan det være godt at få lidt hjælp og tips på vejen. Derfor har vi lavet dette magasin med alt fra møbler og vogne til robotter, 3D-printere og LEGO-klodser – alt, som kan tæn- kes at passe ind i et kreativt makerspace. I Lekolar står vi altid klar til at hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om inspiration til undervisning i STEAM-fag og teknologiforståelse eller hele processen fra idé til indretning og ibrugtagning af dit makerspace. God læselyst. Lars Ingemann Bo Udviklingschef lars.bo@lekolar.dk Tlf. 70 20 60 80
Download PDF fil
Byg din egen flipbook